Søndag

Når man pludselig bliver usikker

Er jeg det rigtige sted? Har jeg taget et forkert valg, eller ville det have været det samme hvis jeg havde valgt anderledes?

Jeg har længe spekuleret over, om mit valg af uddannelse har været det rigtige. Ikke fordi jeg ikke synes at min uddannelse er interessant, men fordi jeg simpelthen er så usikker på mig selv. Jeg er ikke god til at gå i skole, jeg er ikke god til at gå til eksamen, min krop fryser og det eneste der kører igennem mit hoved er, jeg kan ikke, jeg kan ikke, jeg kan ikke!

Mit selvværd har aldrig været helt godt. Jeg tror ikke på mig selv og hver gang jeg skal prøve noget nyt, starte i skole et nyt sted, søge arbejde osv. Så er min første tanke, jeg kan ikke. Den tanke har fulgt mig længe og det er ekstremt udmattende. Jeg kæmper med det og jeg prøver at lede tankerne væk og sige til mig selv at jeg kan alt hvad jeg sætter mig for. Det hjælper til tider og andre gange gør det ikke. Det er svært og jeg har været ved at droppe studierne mange gange, men hver gang jeg er lige ved at droppe det hele tænker jeg, men hvad skal jeg så?

Vores samfund i dag giver ikke mange muligheder, hvis man er ligesom mig og ikke er god til at gå i skole. Jeg vil rigtig gerne have et godt job og jeg ved at jeg er lærenem, bare ikke på den måde man skal lære på i skolen. Jeg er ikke god til at huske ting udenad ved at læse og terpe, jeg lærer bedst ved at arbejde med tingene i praksis og jeg har altid fået stor ros for mit arbejde. Jeg er hårdtarbejdende og lærenem uden for skolen og det er nok det der får mig igennem skoleforløbet. At jeg ved at jeg kommer ud til et godt job som jeg helt sikkert nok skal være god til. Men vejen dertil synes jeg er mega lang. Jeg elsker jo at studere når der ikke er nogen eksamener, jeg elsker de muligheder jeg har i min hverdag, hvor alle dage ikke er ens og hvor jeg selv kan planlægge mit arbejde uden for skolen, men eksamens perioderne som ofte er lange er virkelig stressende for mig. Jeg har haft svært ved at finde ud af om jeg presser mig selv for meget og om det egentlig overhovedet er godt for mig. På den anden side, er jeg også bare mega stædig og jeg kan ikke få mig selv til ?at give op?.

Jeg har stadig ikke fundet ud af, om livet er for kort til at gå og være ked af det hver gang man har eksamens periode, eller om det er det værd at holde ved og færdiggøre det jeg har startet for at få en god uddannelse. Forhåbentlig får jeg jo en masse godt ud af mine anstrengelser og det er jo ikke resten af livet jeg skal studere.

Jeg ved ikke om der er et rigtigt eller et forkert svar og jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der er rigtigt og forkert for mig. Indtil videre har jeg holdt ved og planen er da stadig at gennemføre min kandidat.

 

 

//Anne-Mette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag