Er jeg så en dårlig kæreste.. eller hustru er det vel egentlig?

Det er altså noget jeg ret tit kan finde på, at spørge mig selv om. Og gu? er jeg ej, eller det kan jeg måske godt være på mange andre områder, men ikke lige med hensyn til den kommende weekend. Manden min skal ud og føjte, og dette både fredag og lørdag! Jeg har derfor ønsket mig at han valgte hvilken en af dagene den skulle have fuld pedal, og dermed også vælge hvilken dag han ville begrænse sig, bare en smule. Og når jeg beskriver det sådan er det fordi jeg bare har beskrevet begrænset som værende hjemme ved en 3 tiden.

Så nej jeg synes faktisk ikke jeg er så slem en kæreste alligevel. Ikke desto mindre er vi ikke helt på samme side, for han har virkelig ikke lyst til at skulle vælge fra, på nogen af arrangementerne.
Og med håb om at han ikke læser med her, kan jeg ikke lade være med, at sidde og smile lidt nu her mens han putter Loui inde på hans værelse. For istedet for at argumentere til døde over hvorfor at han ikke er hjemme kl. 3 i morgen, så havde han simpelthen disket op med kæreste forkælelse idag. Han havde købt ind til hjemmespa, med bobler, maske og snacks til badeværelset, efterfulgt af sushi. For helvede altså, det er jo ikke nemt at være sur mås så….

Der er dog stadig et lille men, for okay jeg er færdig med at være sur så, men Loui er helt uoverskueligt farsyg i de her dage, så hvis han skal være ude, skal han være helt ude. Det går ikke han skal sige farvel flere gange. Så nu har jeg sagt han må finde sig et sted at være, der ikke er herhjemme. Og det har også den fordel at jeg ikke skal ligge den halve nat, i TO nætter hvilket jo må give en HEL nat, og være bekymret for ham. JA sådan en er jeg, det står jeg ved. Jeg får sgu ikke sovet ordentlig når jeg ligger og ?venter? på han kommer hjem.
Så nu vil jeg drikke resten af mine bobler, så jeg er sikker på det ikke er mig der skal hente vores nyudklækkede teenager kl. 10 hvor hans 80?er fest slutter!

//Pia

 

Følg os her:

Jeg går til noget der er mega cool

Det tør jeg godt sige nu, men det gjorde jeg måske ikke lige da jeg startede. Og det er jo egentlig super åndssvagt, for hvordan kan man stadig i min alder bekymre sig om hvad andre tænker? Men jeg ved heller ikke om det egentlig var så meget det, altså hvad folk tænkte om det, men nok mere at det kor jeg synger i, er meget langt fra det billede folk får frem på nethinden når man siger kor. Rockus er nemlig lidt en nyfortolkning af kor, eller i hvert fald i forhold til hvad mit eget syn på at gå til kor var, før jeg startede. Vi er en flok glade amatører der hverken synger efter noder eller andre spændende teknikker, men som bare er startet fordi vi elsker musik og sang. Og så har vi en helt fantastisk korleder som virkelig får det bedste frem i os. Vi har fået et super godt sammenhold, på trods af kæmpe spredning i alder og personligheder, og vi hygger os virkelig de 2 timer om ugen vi er der.

3 fantastiske facts om korsang

Det er sundt for dig at synge!

  • Forskningen har vist, at korsang sænker stressniveauet.
  • Fællessang udløser signalstoffer i kroppen, som skaber lyst til fællesskab. Faktisk virker fællessangen så stærkt,   at hjerterne slår i takt, når et kor synger, fordi hjerterytmen følger vejrtrækningen, når sangerne ånder ind og ud samtidig.
  • Du får flere gode idéer, når du synger. Sangen styrker højre hjernehalvdel ? og dermed din kreativitet.

Og ovenstående var lige præcis hvad jeg havde brug for da jeg startede. Efter en periode hvor helbredet ikke havde været på toppen, skulle jeg finde noget jeg kunne lave kun for mig selv. Og jeg besluttede hurtigt at der kun var to muligheder, sang eller dans. Jeg har danset hele min barn/ungdom og det er altså bare noget der giver point på humørkontoen. Men jeg har også altid elsket at synge, jeg har nok bare aldrig rigtig turde. Og helt tilfældigt så jeg en annonce om at Rockus startede sit første kor, og så endda lige her på Islands Brygge! 1, 2, 3 klil og så havde jeg meldt mig til en prøvetime! Jeg fortrød allerede et sekund efter, for det var MEGA grænseoverskridende at skulle gå derned alene. Jeg tror seriøst jeg var ved at melde fra de første 1.000 gange inden den første prøvetime, og også på på de 5 min. det tog at gå derned var jeg ved at vende om. Men jeg gjorde det ikke, for jeg havde virkelig lyst til at finde glæde i noget jeg gjorde kun for mig.

Og hold da op hvor er jeg glad for jeg ikke stak halen mellem benene, for allerede efter dén første time var jeg solgt. Vi sang som havde vi aldrig lavet andet, det har helt sikkert lydt højt, men næppe godt, men det var lige meget for vi var alle i samme båd. Og Simone vores korleder, var bare så super nede på jorden og energisk at vi ikke kunne andet end at lade os rive med. Og nu synger vi sammen 2 timer hver tirsdag aften, men vi synger ikke bare, vi griner, sladrer & hygger os, og jeg kan ærligt sige at jeg virkelig ikke vil undvære det. Og det er ikke kun noget jeg selv kan mærke, for de dage hvor jeg virkelig har været træt og ikke har orket det, har Mark nærmest skubbet mig ud af døren (og ikke bare fordi han gerne vil have 2 timer for sig selv, omend det også er en del af sandheden) fordi han virkelig kan mærke at jeg kommer gladere hjem igen.

Så nu vil jeg skynde mig at få noget mad i skrutten, og så vil jeg tage ned til mine Rockusvenner  – det er mega cool at gå til kor hos Rockus

//Pia

 

Følg os her:

Søndag og forårsfornemmelser

Sidder lige og nyder roen, imens mit barn sover lur i gården i den friske luft og i skyggen af den dejlige spæde forårssol. Det håber jeg i hvert fald virkelig at det er. Foråret der er på vej. Åh hvor jeg synes det løfter humøret helt vildt, når vi får lidt solskin vores vej. Normalt går jeg ikke vildt meget op i årstiderne og kan godt sætte pris på, at de hver især kan noget forskelligt. Men jeg må indrømme at jeg virkelig længes efter foråret og sommeren i år. Det har været et langt og sejt efterår og vinter, så jeg ser frem til at vi går en lysere tid i møde. Jeg kan mærke at fremtidsdrømmene om hus og have virkelig trækker i mig, når vejret viser sig fra sin bedste side. Tænk at kunne tøffe lige ud på terrassen og nyde sin kaffe i en solstråle. Eller et glas vin og dejlig mad fra grillen i de lune aftentimer i godt selskab. At kunne nyde synet af sin lille søn i et badebassin på græsset eller på rov i hindbærbusken. Måske bor man endda et sted, der ligger tæt på skov og hav, væk fra storbyens larm og kaos. Åh, det gad jeg godt.

Nå, udover dagsdrømmeri, så er vi stadig lidt fanget i sygdomsmøllen. Det er som om, at den ikke heeelt vil slippe os. Min nevø, og gudbarn, Noah, blev 13 år i torsdags (spørg lige om jeg føler mig gammel) og hele familien skulle have fejret ham idag, men det går vi jo så desværre glip af. Det kan jeg godt mærke gør lidt ondt på mig, for det er en stor dag for ham og jeg ville så gerne være der til at kramme lidt på ham og være med til at gøre dagen til noget særligt for ham. Men så er det godt, at vi har hele livet, til at indhente det forsømte <3

Jeg ser frem til en ny uge og håber og krydser for, at det her bliver ugen, hvor vi bliver helt raske og friske igen. Vi skal nemlig på besøg i Maltes nye vuggestue på torsdag. Jep, vi er simpelthen blevet tilbudt en plads til ham, i den institution, der hele tiden har været vores første prioritet. Så lidt godt er der da kommet ud af al den sygdom, for det gør, at han jo som bekendt ikke rigtig er nået at blive kørt ordentligt ind, i den nuværende. Så vi har stoppet indkøringen og så krydser vi for, at han er top klar til indkøring i den nye vuggestue den 15. marts. Det glæder jeg mig helt vildt meget til. Jeg er sikker på, at det bliver det helt rigtige for os.

Jeg håber I har en dejlig søndag foran jer, og at I kan komme ud og nyde det gode vejr. De her dejlige lyse dage skal virkelig inhaleres. Hvis ikke udendørs, så igennem vinduet bare. Alt gælder.

God søndag <3


//Helle

Følg os her, så bliver vi mega glade:

Hverdagsluksus #1

Lørdag fordi jeg tænker at lokke søster 1 & 2 med på at vi laver det her indslag hver lørdag. Luksus fordi jeg tænker listen skal indeholde alle de ting vi bare synes er mega luksus lækkerhed. Og jeg vil meget gerne lække ud!

♥ Lemoncurd – YUM – på scones, i kager, på nybagte boller ja på alting faktisk.

♥ At sove – åhh hvilken luksus, i et helt mørkt og stille rum med udsigt til minimum 8 timer uforstyrret, det er rendyrket luksus!!!!!!

♥ Kærestetid – tid til bare at gå en tur med hinanden i hånden –  og snakke om ting der ikke behøver at blive oversat til enten sprog børnene IKKE forstår, eller tilsvarende til at børn forstår!

♥ Kaffe – den første kop om morgenen – no words needed!!!!

♥ Grin – fra mine børn, der kommer helt nede fra maven, eller store nysgerrige øjne der lytter til det man fortæller – den kærlighed altså.

♥ LEGO lørdag morgen – bare fordi det er en skøn rolig måde at starte weekenden på.

♥ At synge – for mine lungers fulde kraft med et kæmpe smil på mine læber. Enten i badet, sammen med andre fordi det der nummer, fra da man var 17 år lige bliver spillet tilfældigt i radioen.

♥ Mit hjem – at komme hjem og mærke den ro vi har skabt i vores dejlige hule. Se på de ting man nøje har udvalgt og som bare spiller. (indtil man får lyst til nyt igen..)

♥ SOL! – Åhh den sol altså, som den dog bare gør ens humør lyst. Vintersol, forårssol, sommersol, it’s all good.

♥ Avocado – I know det er 50/50 om man bliver glad eller træt, men når man åbner den helt perfekte avocado er det jo ren lykke.

God lørdag derude – solen skinder – alt er godt.

//Pia

 

Følg os her, så bliver vi mega glade:

At sammenligne sig selv med andre

De sidste to år har jeg virkelig arbejdet på ikke at sammenligne mig selv med andre. Det sidste halvandet år af min bachelor havde jeg det virkelig ikke godt. Jeg sammenlignede konstant mig selv med mine studiekammerater. Jeg følte aldrig at jeg fik høje nok karakterer og jeg havde det bare generelt virkelig skidt. Jeg var helt vildt presset og min angst blussede meget op. Det er altid værst i eksamensperioder, men der går ikke en dag uden at jeg banker mig selv i hovedet over et eller andet jeg ikke synes jeg gør godt nok. Jeg ved ikke om jeg nogensinde helt kan stoppe med at være hård ved mig selv, men i det mindste er jeg meget mere bevidst om hvornår jeg gør det nu. Forleden dag stod jeg og snakkede med en studieveninde efter en forelæsning. Vi snakkede ikke rigtig om noget specielt, men emner som job, lejlighed og fremtid var meget i spil. Jeg har jo ikke noget job lige nu, da Top-Toy (hvor jeg arbejdede) gik konkurs i starten af det nye år og jeg har egentlig prøvet at tage det ret afslappet med det, da jeg virkelig ikke har godt af at stresse for meget over lige præcis sådan noget. Jeg synes egentlig at det er gået meget godt det der med ikke at stresse (nok mest fordi jeg har 4 måneders opsigelse med løn). Men da jeg så stod og snakkede med min veninde så begyndte jeg ligepludselig at sammenligne. Vi snakkede om at der jo idag er mange virksomheder som gerne vil have at man har ca. 3 års erhvervserfaring når man er færdigudannet og om hvilke karakterer de ønsker man har og ligepludselig kunne jeg mærke den der meget velkendte hjertebanken og den uendelige tankestrøm af “du er ikke god nok”, “du har har ikke gode nok karakterer”, “der er sikkert ikke nogen der vil ansætte dig” osv. køre rundt i mit hoved. Jeg tog også ligepludselig mig selv i at ønske en høj stilling i en anerkendt virksomhed og et job hvor jeg skal arbejde langt over 37 timer om ugen og hvor der ikke er plads til ret meget andet end arbejde. Det er som sådan ikke fordi jeg synes at der er noget galt i at ønske det. Problemet er bare at det slet ikke er det jeg ønsker. Jeg begyndte simpelthen automatisk at ønske det og blive ked af at jeg ikke havde arbejdet hen imod det mens jeg stod der og snakkede og jeg glemte helt at der jo er en grund til at jeg ikke har arbejdet mig hen imod det. Da jeg gik fra skolen gik alt det her op for mig og jeg kunne næsten ikke lade være med at smågrine lidt af mig selv. For det er jo virkelig alt for dumt at jeg banker mig selv i hovedet over noget jeg ikke ønsker. Jeg ønsker mig et godt job, selvfølgelig gør jeg det, men jeg ønsker også at have tid til en familie, min familie! Og det er jeg ikke villig til at gå på kompromis med. Jeg elsker at have fri, jeg elsker at bruge tid sammen med de mennesker jeg kender og det kommer altid til at have første prioritet for mig og det er helt okay. Det er også okay at ønske et job hvor man skal arbejde meget og det er helt okay ikke at ønske familie og børn så længe man lytter til sig selv og ikke til hvad alle andre vil.

Nogen gange synes jeg det er lidt svært at gå på CBS. Det er kutyme på CBS at man jagter de høje stillinger, at man er meget ambitiøs og at man prioriterer arbejde meget højt (det er i hvertfald min observering). Og selv om jeg ser mig selv som et ambitiøst menneske og en person der virkelig knokler for det hun gerne vil opnå så er jeg nok bare ikke den typiske CBS’er og det synes jeg godt kan være lidt svært engang imellem når man gebærder sig i det miljø. I sidste ende, skal jeg nok egentlig bare blive bedre til at huske på mine egne værdier og drømme og stoppe med at gå efter andres.

//Anne-Mette