Op på hesten- at søge nyt job igen, er da bare en fest..

Karakter ræset

Jeg har endelig fået karakter for min sidste eksamen på 1 semester og hvis jeg skal være ærlig fik jeg ikke helt den karakter jeg havde håbet på. Jeg er bestået hvilket selvfølgelig er det vigtigste, men jeg kan alligevel ikke lade være med at være en smule skuffet. En af mine studieveninder er dumpet og skal derfor op til en mundtlig prøve her sidst i februar og selv om jeg selvfølgelig er virkelig glad og lettet over at jeg ikke skal til reeksamen og endda en mundtlig reeksamen som jeg virkelig har det svært med, så kan jeg alligevel ikke lade være med at være skuffet. Jeg prøver virkelig at lade være med at tænke for meget over karakterer og jeg prøver virkelig ikke at sammenligne mig selv med andre, men jeg synes virkelig det er svært! Især når jeg har knoklet rigtig meget og ikke føler at jeg har fået noget ud af det. Jeg har haft to eksamener på det her semester og jeg har fået samme karakter i begge. Den første karakter jeg fik var jeg tilfreds med, da jeg ikke havde været til mange forelæsninger og nærmest ikke havde åbnet en bog hele semesteret i det fag. Men den her eksamen har jeg faktisk knoklet for og derfor havde jeg nok også forventet en god karakter. Hver gang jeg får en ?dårlig? karakter strejfer tanken ?hvor er du utilstrækkelig? mig. Jeg prøver hurtigt at pakke den tanke væk og fokusere på, at nu er jeg endnu et skridt tættere på min kandidat og derfor endnu et skridt tættere på at være færdig med uddannelses ræset. Nogle gange virker det og andre gange gør det ikke. Og på de dage som idag hvor jeg er lidt skuffet har jeg lige brug for lidt ekstra kys og kram fra min kæreste som altid tror på mig og fortæller mig hvor dygtig han synes jeg er ❤

//Anne-Mette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Op på hesten- at søge nyt job igen, er da bare en fest..