Så ta’ mig dog sammen…

Jeg var lige ved at starte med at skrive at jeg de sidste par måneder har følt at det har været svært at tage
mig sammen, men skal jeg være helt ærlig, er det nok nærmere i hvert fald et års tid hvis ikke mere jeg har haft det sådan.

Det er sku sådan en irriterende følelse, især fordi jeg har alle mulige spændende ideer, både store og små,
som jeg bare så gerne vil i gang med.

Jeg kan simpelthen ikke rigtig sætte ord på hvad pokker der bremser mig, men det er helt sikkert at mit
hoved nok skal finde på ét eller andet? Jeg orker det ikke lige nu? I morgen går jeg i gang, ja helt sikkert i
morgen!… Ej jeg kan jo nok heller ikke finde ud af det?. Projektet kommer jo alligevel aldrig til at lykkedes,
det er for uoverskueligt?.

Og et eller andet sted, så fint nok, hvis jeg bare kunne lægge det på hylden og sætte mig tilfreds med ikke
at have gjort mere ved dét. Men det er slet ikke sådan jeg har det. Jeg ærgre mig helt vildt over ikke at få
sat gang i alle de projekter jeg gerne vil.

Det kan altså være alt fra, at få ryddet op i mit skab, jo jo jeg har også set Marie Kondo 😉 – til at få
startet den Bullet Journal op jeg synes ville være hyggelig. Til større projekter som at få denne her lækre
blog op at stå med mine søstre, eller måske starte en lille onlineshop med lækre italienske sager ? primært
for at kunne besøge min veninde i Italien lidt mere 🙂

Men også bare helt alm. ting herhjemme, som at få sat den vask over, uden først at bruge 2 timer på at tænke,
at jeg virkelig ikke gider.
Eller bruge halvdelen af min lørdag på at være rastløs og ville både alt og så alligevel ingenting.

Jeg vil jo gerne for pokker, hvordan i alverden kan det så være så svært? Jeg ved det vil give mig super
meget energi, glæde, og overskud så er det ikke bare at gøre det??
Det ville være fedt hvis der lige var en app eller en hjemmeside der lige kunne fixe det lille problem, men
det er jo nok i virkeligheden lidt det der er problemet. Man er blevet så vant til at alt er et quick fix, så hvis
ting tager mere end 2 timer, så mister man modet. Ja eller jeg gør i hvert fald åbenbart.

Men der er ikke så meget at gøre, jeg må op på hesten og prøve igen, for jeg kan mærke jeg ikke bare kan
lægge det på hylden. Der går for meget hamsterhjul i den, hvis jeg ikke udfordrer mig selv!

Så kan jeg jo passende slutte som jeg startede? Så ta? mig dog sammen!!!

//Pia