Quickfix - lær nu at tro på dig selv!

Er gået hen og blevet lidt af en pudderkvast…

Ja hvem skulle have troet det for jeg har aldrig gået ret meget op i beauty. Det har simpelthen ikke fanget min interesse, og jeg har virkelig ikke følt det var værd at bruge penge på. Egentlig har min holdning været, at jo flere cremer og produkter man brugte jo mere ville huden tørre ud, og bare have brug for endnu flere produkter. Hvad der pludselig har fået mig på andre tanker er lidt svært at sige. Meget af det kan helt sikkert tillægges de sociale medier, men jeg tror også at trenden om et meget naturligt look virkelig har fået mig overbevist. Jeg har aldrig været typen der har brugt ret meget makeup, og derved har jeg tit synes at primer, concealer og foundation har været skudt en smule over målet hos mig. Okay okay det har selvfølgelig også noget med alder at gøre, jo flere år man tillægger at man fylder 25 gør jo altså bare at huden godt kan bruge lidt hjælp. Tillagt de søvnløse nætter, der intet har med fest og ballade at gøre, eller i hvert fald ikke MIN fest, så er det som om jeg begynder at kunne se fidusen.

Pludselig har langt de fleste julegave og fødselsdagsønsker (jeg har fødselsdag i januar) været fra beauty afdelingen faktisk, og det er virkelig første gang ever! Jeg har været inde og snuse rigtig meget hos blandt andre sneglcille, både fordi jeg godt kan lide hendes indlæg, men også bare fordi jeg synes hendes look altid er så rent og frisk, på trods af alle de der unger hun har 😉

De ting jeg lige nu har i min lille guldboks er jo helt sikkert ustyrligt begrænset i forhold til vel stort set alle andre. Men jeg er super glad for de ting jeg har erhvervet mig, og det vigtigste for mig er at jeg ikke har så meget at jeg aldrig kommer ind i en god rutine. For jeg kan mørke at det virkelig er det der skal til. Jeg har jo prøvet at købe mig fattig i alt muligt tidligere, men har bare aldrig rigtigt fået en god rutine, med at rense og påføre de lækre sager hver dag. Men det vil jeg nu, både fordi jeg kan mærke det er godt for min hud selvfølgelig, men faktisk også godt for min sjæl. Okay sjæl alligevel det lød måske lige højtragende nok, men det er en dejlig rolig stund for mig selv, ligesom når man lige forkæler sig selv med en ansigtsbehandling.

Så nu har jeg hængt en eukalyptus dusk op på min bruser, fået hængt spejl og lampe op på badeværelset, som kun er til mig. Var utroligt træt af at stå og læne mig ind over bordet ved vasken og stadig ikke kunne se en fis.

Så tager jeg min kaffe med derud om morgenen, finder min lille guldæske frem og hygger mig med mine fine sager, jeg synes det er en helt skøn lille stund for mig selv, inden jeg skal i gang med at få unger afsted.

//Pia

 

Følg os via bloglovin her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quickfix - lær nu at tro på dig selv!