Tager i på restaurant med ungerne på slæb?

Jeg gad godt vide hvor mange der stadig går på restaurant, og så bare tager ungerne med? Og nu taler jeg ikke kun om restauranter med legerum og pizza på menuen. Nej altså bare helt almindelige restauranter med god mad, uden at det er over the top fancy. Vi gør nemlig, for vi elsker at gå ud og spise, og jeg synes godt man kan have ungerne med – på en god dag 😉 For jeg skal da være ærlig at sige, at det  nogen gange kan være lidt knald eller fald om man får det ud af det man havde håbet på. Forleden dag valgte vi at tage chancen igen, vi var på påsketur i nærheden af hvide sande, og her lå en restaurant som vi rigtig gerne ville prøve. Jeg kunne da godt se at ungerne skulle vise sig fra sin upåklageligt lækre side, for at det ville spille. For det første fordi menuen lød på 6 retter, læs: tidsmæssigt ville vi udfordre dem en smule, men vel ikke noget en Ipad efter maden ikke kunne afhjælpe. For det andet var det en fiskerestaurant med virkelig lækker udsigt over havnen, og af erfaring fortæller det mig at klientellet der kommer der, ikke altid er nogen der er til børn og larm. Men på kortet stod der trods alt et par børneretter, så der var ikke noget galt i at tage afkommet med, de var velkommen på restauranten.

Kl. 18 går turen så mod hvide sande havn, og nåååå ja der var måske lige en for det tredje, for restauranten lå ikke lige om hjørnet, vi skulle lige køre 40 min. i bil… Ja ja, men nogen gange må man altså bare springe ud i det! Turen i bilen gik mega godt, vi skrålede alle 4 med på MGP 2019 sangene og drengene var i højt humør, så ingen ko på isen her. Men når noget er så hyggeligt, så sker der jo naturligvis det at ingen vil med ud af bilen da vi først er fremme. Jeg vil høre sangen færdig mor – okay skat – Neeej jeg nåede ikke at synge med, den skal forfra… Det er her jeg vælger at gå lidt i forvejen og lade farmand klare ærterne.. Et par minutter efter kommer drengene løbende mod mig, meget glade, SÅDAN farmand godt arbejde – High forældre five – “Mor Loui har lavet lort i bukserne” citat Noah 13 år. SUK – smile and wave. Og nu er det her jeg minder jer om den ret så pæne restaurant jeg kan stå at se op på. Okay der er jo ikke andet for end at tage skiftetøjet under armen og håbe på toilettet ligger tæt på døren når vi kommer ind.

Det gør det ikke…. det ligger helt inde ved bordene, og Loui vælger da lige at skulle tage en æresrunde mellem bordene, aromaen skal da lige spredes, før jeg griber ham med den ene arm og får ham bukseret ud på toilettet. Farmand må også med, for når man har siddet i autostolen, så kan jeg afsløre at der var brug for lidt mere end 2 hænder! Vi kigger i stilhed på hinanden, og starter den rutine man jo har fået opbygget efter lignende situationer, man ved ligesom hvem der tørrer og hvem der sørger for at assistere med rigeligt af vådservietter, og herefter gribe dém og de underbukser der IKKE står til at redde, med skraldeposen. Efter endt arbejde sætter jeg mig på hug kigger Loui i øjnene og siger at vi er på pæn restaurant, og at man ikke løber rundt, men at vi nu går ud og sætter os pænt ved bordet. (okay og at han må få 2 desserter og ipad’en hvis han bare sidder pænt) Det virker og han arter sig, hvorefter vi indfinder os på det bedste hjørnebord restauranten kan præstere, også lige midt i rummet så vi pænt smiler til alle dem der lige har set vores lille ankomst show – smile and wave endnu en gang.

Heldigvis er resten af selskabet allerede ved at bestille vin og ham der har restauranten tager bare det hele helt cool, og alt er godt igen. Det første glas vin bliver drukket i vel hurtigt tempo, og Mark siger vi skal spille sten, saks, papir om hvem der skal køre hjem. Da jeg vinder første runde, insisterer jeg på at vi kun spillede 1 af 1 og min overbærende, dejlige mand bestiller en Cola light – TAK SKAT jeg elsker dig altså.

Ovenstående seance viste sig heldigvis at være aftenens højdepunkt, og mine drenge opførte sig efter omstændighederne pænt resten af middagen. Ja okay vi skulle lige igennem, jeg kan ikke lide lasagnen og jeg ville hellere have haft storebrors dessert, men altså min far ville også hellere have børnedesserten så vi skal da heller ikke gøre børnene værre end de er 😉

Det her lille skriv er på INGEN måde skrevet for at tage modet fra dem der har holdt sig fra restaurant besøg med poderne, tvært imod! Hop ud i det, og så må man sgu grine af de knap så eksemplariske episoder efterfølgende.
Og lige til sidst et kæmpe Thumbs up til restaurant Kommandobroen og Michael for deres lækre mad og overbærende betjening.

//Pia