Pia startede sidste uge med at dele hendes top 10 liste over ting hun synes er luksus i hendes hverdag. Derfor vil jeg dele 4 af de ting som jeg for tiden går og sætter ekstra meget pris på i min hverdag.
♥ Østerbro – Jeg elsker at bo på Østerbro. Der ligger så mange restauranter lige rundt om hjørnet og jeg elsker at kunne gå ned en hverdags aften, spise noget lækker mad og drikke lidt god vin for derefter at gå hjem, hånd i hånd med min kæreste.
♥ At bo tæt på mine forældre – det er nemt at komme forbi til en kop kaffe eller lidt aftensmad når man ikke selv gider at være voksen
♥ Jeg elsker at jeg kan sove længe – jeg har ingen børn og kan derfor som oftest sove “længe” i weekenden. Hans vågner kl. 8 og så har jeg heldigvis en kæreste der er sød til at gå en tur med ham så jeg lige kan vågne og drikke en kop kaffe
♥ Solen – jeg elsker at der det sidste stykke tid har været meget mere sol. Mine gåture med Hans er virkelig noget jeg er begyndt at sætte pris fordi solen får mit humør til at stige og jeg elsker det!
Jeg har fornylig haft en oplevelse som jeg føler jeg har haft mange gange før og som jeg nu vil prøve at sætte lidt ord på. Oplevelsen omhandlede en person der prøvede at sætte mig i bås. Hvem personen var er egentlig ikke rigtig relevant for jeg har som sagt før haft lignende oplevelser med andre mennesker og det er egentlig mere situationen fremfor personen jeg vil belyse i det her indlæg.
Personen i denne situation, kom med et udsagn om mig fordi personen var uenig med mig og ikke kunne acceptere at vi havde forskellige meninger om hvad vi snakkede om. ?Du kan heller ikke lide at blive sagt imod? sagde personen med et håndligt smil på læben da jeg sagde at jeg havde en anden holdning end hende. Det var som sådan ikke rigtig hendes mening der gik mig mest på, men mere det faktum at hun prøvede at hive hendes egen mening (om mig) ned over hovedet på mig fordi hun ikke rigtig kunne komme videre i sin argumentation.
Andre mennesker kan ikke diktere hvem jeg er, hvordan jeg skal mene eller hvordan jeg skal føle. Jeg vil gerne blive bedre til at sige fra når jeg mærker at nogen prøver at putte mig i bås. En bås som jeg ikke selv føler at jeg hører hjemme i. Jeg er mig, Anne-Mette. Jeg har mine egne meninger og holdninger og det er helt okay. Præcis ligesom det er helt okay at andre har deres meninger og holdninger. Vi behøver ikke alle at være ens, så længe vi respekterer hinandens holdninger, tager imod dem, bearbejder dem og sorterer i dem som vi hver især føler er rigtigt. Jeg har så mange gange oplevet at veninder, familie og sågar næsten fremmede mennesker har følt behov for at fortælle mig hvem jeg er og på denne måde har smækket et mærkat i panden på mig. Jeg er blevet fortalt at jeg er stædig fordi jeg ikke deler samme holdning som personen jeg diskuterer med eller er blevet fortalt at når jeg engang får børn, eller bliver ældre så vil jeg skifte mening om et givent emne for lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg taler om. Udsagn som disse gavner i min optik ingen og de er egentlig også mega respektløse. Jeg er ikke stædig fordi jeg ikke overbevises om at ændre holdning eller mening angående et givent emne, nej jeg har bare en anden holdning. Jeg er heller ikke uvidende blot pga. min unge alder eller mangel på børn (alder og mangel på børn er blot nogle af de argumenter der er blevet brugt for at overbevise mig om at min holdning er forkert). Selvfølgelig kan man ændre mening med alderen eller når man får børn, men det kan ligeså godt ske at jeg ikke gør. Jeg elsker en god diskussion og jeg elsker når folk kommer med gode argumenter og får mig til at se en given problemstilling fra en anden vinkel. Jeg frabeder mig egentlig bare at blive sat i bås. Det blev en noget lang smøre. Jeg håber bare at hvis der er nogen andre der har siddet i samme situation som jeg og har følt sig forkert fordi en anden vælger at angribe din person for at vinde en diskussion at du så ved at du er lige som du skal være og at det er helt okay at du har en anden holdning. Det skal jeg så også bare lige prøve at huske mig selv på!
Det er altså noget jeg ret tit kan finde på, at spørge mig selv om. Og gu? er jeg ej, eller det kan jeg måske godt være på mange andre områder, men ikke lige med hensyn til den kommende weekend. Manden min skal ud og føjte, og dette både fredag og lørdag! Jeg har derfor ønsket mig at han valgte hvilken en af dagene den skulle have fuld pedal, og dermed også vælge hvilken dag han ville begrænse sig, bare en smule. Og når jeg beskriver det sådan er det fordi jeg bare har beskrevet begrænset som værende hjemme ved en 3 tiden.
Så nej jeg synes faktisk ikke jeg er så slem en kæreste alligevel. Ikke desto mindre er vi ikke helt på samme side, for han har virkelig ikke lyst til at skulle vælge fra, på nogen af arrangementerne.
Og med håb om at han ikke læser med her, kan jeg ikke lade være med, at sidde og smile lidt nu her mens han putter Loui inde på hans værelse. For istedet for at argumentere til døde over hvorfor at han ikke er hjemme kl. 3 i morgen, så havde han simpelthen disket op med kæreste forkælelse idag. Han havde købt ind til hjemmespa, med bobler, maske og snacks til badeværelset, efterfulgt af sushi. For helvede altså, det er jo ikke nemt at være sur mås så….
Der er dog stadig et lille men, for okay jeg er færdig med at være sur så, men Loui er helt uoverskueligt farsyg i de her dage, så hvis han skal være ude, skal han være helt ude. Det går ikke han skal sige farvel flere gange. Så nu har jeg sagt han må finde sig et sted at være, der ikke er herhjemme. Og det har også den fordel at jeg ikke skal ligge den halve nat, i TO nætter hvilket jo må give en HEL nat, og være bekymret for ham. JA sådan en er jeg, det står jeg ved. Jeg får sgu ikke sovet ordentlig når jeg ligger og ?venter? på han kommer hjem.
Så nu vil jeg drikke resten af mine bobler, så jeg er sikker på det ikke er mig der skal hente vores nyudklækkede teenager kl. 10 hvor hans 80?er fest slutter!
Det tør jeg godt sige nu, men det gjorde jeg måske ikke lige da jeg startede. Og det er jo egentlig super åndssvagt, for hvordan kan man stadig i min alder bekymre sig om hvad andre tænker? Men jeg ved heller ikke om det egentlig var så meget det, altså hvad folk tænkte om det, men nok mere at det kor jeg synger i, er meget langt fra det billede folk får frem på nethinden når man siger kor. Rockus er nemlig lidt en nyfortolkning af kor, eller i hvert fald i forhold til hvad mit eget syn på at gå til kor var, før jeg startede. Vi er en flok glade amatører der hverken synger efter noder eller andre spændende teknikker, men som bare er startet fordi vi elsker musik og sang. Og så har vi en helt fantastisk korleder som virkelig får det bedste frem i os. Vi har fået et super godt sammenhold, på trods af kæmpe spredning i alder og personligheder, og vi hygger os virkelig de 2 timer om ugen vi er der.
3 fantastiske facts om korsang
Det er sundt for dig at synge!
Forskningen har vist, at korsang sænker stressniveauet.
Fællessang udløser signalstoffer i kroppen, som skaber lyst til fællesskab. Faktisk virker fællessangen så stærkt, at hjerterne slår i takt, når et kor synger, fordi hjerterytmen følger vejrtrækningen, når sangerne ånder ind og ud samtidig.
Du får flere gode idéer, når du synger. Sangen styrker højre hjernehalvdel ? og dermed din kreativitet.
Og ovenstående var lige præcis hvad jeg havde brug for da jeg startede. Efter en periode hvor helbredet ikke havde været på toppen, skulle jeg finde noget jeg kunne lave kun for mig selv. Og jeg besluttede hurtigt at der kun var to muligheder, sang eller dans. Jeg har danset hele min barn/ungdom og det er altså bare noget der giver point på humørkontoen. Men jeg har også altid elsket at synge, jeg har nok bare aldrig rigtig turde. Og helt tilfældigt så jeg en annonce om at Rockus startede sit første kor, og så endda lige her på Islands Brygge! 1, 2, 3 klil og så havde jeg meldt mig til en prøvetime! Jeg fortrød allerede et sekund efter, for det var MEGA grænseoverskridende at skulle gå derned alene. Jeg tror seriøst jeg var ved at melde fra de første 1.000 gange inden den første prøvetime, og også på på de 5 min. det tog at gå derned var jeg ved at vende om. Men jeg gjorde det ikke, for jeg havde virkelig lyst til at finde glæde i noget jeg gjorde kun for mig.
Og hold da op hvor er jeg glad for jeg ikke stak halen mellem benene, for allerede efter dén første time var jeg solgt. Vi sang som havde vi aldrig lavet andet, det har helt sikkert lydt højt, men næppe godt, men det var lige meget for vi var alle i samme båd. Og Simone vores korleder, var bare så super nede på jorden og energisk at vi ikke kunne andet end at lade os rive med. Og nu synger vi sammen 2 timer hver tirsdag aften, men vi synger ikke bare, vi griner, sladrer & hygger os, og jeg kan ærligt sige at jeg virkelig ikke vil undvære det. Og det er ikke kun noget jeg selv kan mærke, for de dage hvor jeg virkelig har været træt og ikke har orket det, har Mark nærmest skubbet mig ud af døren (og ikke bare fordi han gerne vil have 2 timer for sig selv, omend det også er en del af sandheden) fordi han virkelig kan mærke at jeg kommer gladere hjem igen.
Så nu vil jeg skynde mig at få noget mad i skrutten, og så vil jeg tage ned til mine Rockusvenner – det er mega cool at gå til kor hos Rockus ♥
Sidder lige og nyder roen, imens mit barn sover lur i gården i den friske luft og i skyggen af den dejlige spæde forårssol. Det håber jeg i hvert fald virkelig at det er. Foråret der er på vej. Åh hvor jeg synes det løfter humøret helt vildt, når vi får lidt solskin vores vej. Normalt går jeg ikke vildt meget op i årstiderne og kan godt sætte pris på, at de hver især kan noget forskelligt. Men jeg må indrømme at jeg virkelig længes efter foråret og sommeren i år. Det har været et langt og sejt efterår og vinter, så jeg ser frem til at vi går en lysere tid i møde. Jeg kan mærke at fremtidsdrømmene om hus og have virkelig trækker i mig, når vejret viser sig fra sin bedste side. Tænk at kunne tøffe lige ud på terrassen og nyde sin kaffe i en solstråle. Eller et glas vin og dejlig mad fra grillen i de lune aftentimer i godt selskab. At kunne nyde synet af sin lille søn i et badebassin på græsset eller på rov i hindbærbusken. Måske bor man endda et sted, der ligger tæt på skov og hav, væk fra storbyens larm og kaos. Åh, det gad jeg godt.
Nå, udover dagsdrømmeri, så er vi stadig lidt fanget i sygdomsmøllen. Det er som om, at den ikke heeelt vil slippe os. Min nevø, og gudbarn, Noah, blev 13 år i torsdags (spørg lige om jeg føler mig gammel) og hele familien skulle have fejret ham idag, men det går vi jo så desværre glip af. Det kan jeg godt mærke gør lidt ondt på mig, for det er en stor dag for ham og jeg ville så gerne være der til at kramme lidt på ham og være med til at gøre dagen til noget særligt for ham. Men så er det godt, at vi har hele livet, til at indhente det forsømte <3
Jeg ser frem til en ny uge og håber og krydser for, at det her bliver ugen, hvor vi bliver helt raske og friske igen. Vi skal nemlig på besøg i Maltes nye vuggestue på torsdag. Jep, vi er simpelthen blevet tilbudt en plads til ham, i den institution, der hele tiden har været vores første prioritet. Så lidt godt er der da kommet ud af al den sygdom, for det gør, at han jo som bekendt ikke rigtig er nået at blive kørt ordentligt ind, i den nuværende. Så vi har stoppet indkøringen og så krydser vi for, at han er top klar til indkøring i den nye vuggestue den 15. marts. Det glæder jeg mig helt vildt meget til. Jeg er sikker på, at det bliver det helt rigtige for os.
Jeg håber I har en dejlig søndag foran jer, og at I kan komme ud og nyde det gode vejr. De her dejlige lyse dage skal virkelig inhaleres. Hvis ikke udendørs, så igennem vinduet bare. Alt gælder.
