Turen går til…

Sommerferien for Fam. Hornbech Christensen 2019 går til Frankrig. Først med bil, og så med båd, og endelig er vi fremme og endelig er vi fremme  ♪♫♫ (skal naturligvis synges i bedste Kaj og Andrea stil!)

Vi har faktisk været vidt omkring i år, for at finde svaret på overskriften. Vi startede med at støde på billige flybilletter til Indonesien, men nåede ikke at tage beslutningen i tide. Tror alligevel at den laaange flytur med ungerne gjorde at vi ikke fik trykket på bestil knappen mens tid var. Derefter snakkede vi om øhop i det græske, hvilket virkelig også talte til mig, der virkelig gerne ville rejse lidt rundt i år, i stedet for bare at være et sted i 14 dage. Og faktisk var det netop det øhop der fik os til at kigge på noget vi faktisk allerede talte om for et par år siden, nemlig at leje en flodbåd.

Og det er så præcis hvad vi har gjort, lejet en flodbåd som vi skal ligge og cruise rundt i, i en lille uges tid og jeg GLÆDER mig kan jeg godt sige jer. Jeg kan virkelig mærke at det var det helt rigtige valg i år. Jeg havde virkelig lyst til at vi skulle gøre noget anderledes end vi har prøvet før, få en på opleveren, uden det kun betød at rejse til et andet land, men hvor alt lidt alligevel lignede noget vi har prøvet før.

Det her ligner i hvert fald ikke noget vi har prøvet før. At det så endte med at blive i Frankrig vi skulle sejle rundt, var faktisk først noget vi fandt ud af da vi begyndte at undersøge det hele lidt nærmere. Vi troede egentlig mest at flodbådskonceptet hørte hjemme i Holland, men da vi fik undersøgt det lidt nærmere kan man både sejle på floderne, i Holland, Frankrig, Italien og sågar Portugal som er et af vore absolutte yndlingsferiemål. Ja faktisk kunne man leje en flodbåd i Venedig og sejle på små floder næsten helt hjem til min veninde der jo bor i skønne Veneto, det kan i måske huske fra vores lille guide vi lavede for ikke så længe siden, da jeg besøgte hende i Italien.

Men der var en ting der trak i det Franske, og det er simpelthen noget så turistet men også noget jeg husker som fuldstændig magisk fra min barndom, nemlig Disneyland Paris. Det er virkelig noget jeg husker som en helt særlig oplevelse, da jeg var der med mine forældre og søstre. Vi har gået og ventet på at Loui lige blev stor nok til at kunne huske det, og få noget ud af det, men at Noah samtidig ikke var blevet for stor til overhovedet at få lidt tryllestøv med i rygsækken. Så det var simpelthen det der afgjorde det, i år skulle det være.

Så hele turen ender med at se nogenlunde ud som følger: Vi kører afsted fredag, når nok ca. til Hamborg hvor vi så finder et hyggeligt sted at spise aftensmad, og overnatte. Dagen efter skal vi have tilbagelagt nogle km, men med nogle gode stop på vejen, det ene af dem bliver uden tvivl ved en Rodelbahn, det har vi gjort før og det var simpelthen så skide skægt for os alle 4. Så fortsætter vi ned til Baden-Baden hvor vi finder et sted at sove. Vi har ikke været der før, men der skulle være en rigtig fin lille vandretur til et vandfald, og en helt skøn park med pool og lækker natur, her tænker jeg vi nyder formiddagen før vi hopper i karaten igen, og daffer mod Frankrig. Flodbåden vi har lejet, ligger i byen Sireuil og ligger et godt stykke nede i Frankrig. Man sejler fra og til samme by, man kan også gøre det på andre måder, men da vi har bilen med, er det klart at fortrække at lande der hvor bilen holder parkeret. Og der ligger massere af små hyggelige byer langs floden, til at man ikke behøver lægge til samme sted som man har været. Vi har lejet vores båd gennem firmaet Seatravel, vi undersøgte gennem flere firmaer, men Seatravel kendte vi fra et vennepar der har brugt dem tidligere, de er danske, og de har bare en virkelig god service. Der er ærlig talt mange ting at tage stilling til, både ang. Bådtype og område og her har de altså bare været helt suveræne til at hjælpe. Valget af båd er faldet på denne lækre dame, en Nicols sedan 1000.

Den passer til vores behov, har faktisk endda en dobbelt kahyt mere end nødvendigt, men da vi jo kører til Frankrig, har vi en del bagage og jeg kan afsløre at skabe i sådan en flodfrækkert ikke er så store i det, så det er nok meget godt med lidt ekstra plads. En anden grund til at valget faldt på en Nicols båd var at man kan tilleje en, og hold nu fast, pool man kan hægte bagpå båden. Og inden jeg får det til at lyde alt for ekstravagant, så er en pool jo i samme størrelsesforhold som alt andet på sådan en flodfætter, men stadig! Prøv lige at overveje hvor cool ungerne kommer til at synes det er at kunne sejle rundt liggende i et udendørs badekar.

Pssst og jeg skal da så meget sidde der om aftenen, når ungerne sover, med et glas lækker fransk rødvin!

Jeg håber virkelig at denne her tur på de franske floder kan få os helt ned i gear, og få en masse fede oplevelser sammen som familie. Vi skal fiske og forhåbentlig fange en fisk eller to til grillen, vi skal spille kort og bade i floden, og vi skal alle sammen på styrmandskursus jeg er sikker på det bliver skide godt, og forhåbentlig noget vi har lyst til igen engang.

Når vi så ender tilbage i Sireuil så har vi lige et par dage, som vi vil lade stå åbne til hvad vi nu måtte have lyst til, vi har dog gjort os nogle tanker og fundet lidt steder vi kunne overnatte og så må vi se hvad det ender med. Et af de steder vi har kigget på er campingpladsen Huttopia Rillé og deres meget fine safari telte. Men der findes mange af den slags i Frankrig, så vi skal nok finde noget godt.

Men så slutter roen også der, for herefter går turen til Disneyland Paris og deres nye resort Les Villages Nature Paris. Og det er jo ikke fordi vi med vilje vil afskrive roen og samværet, men realistisk set så er sådan nogle steder jo bare action packed og man vil gerne nå at se det hele. Men jeg håber at det også bliver en skøn oplevelse, der kan give ungerne samme drys af magi som jeg følte dengang jeg var der første gang.

Efter 4 overnatninger her og 2 dage i selve parken, så vender vi så småt næsen hjemad igen. Og her lader vi altså alle døre stå åbne, for der må budget og energi simpelthen være det der styrer slagets gang. HA! Som om der er budget tilbage på det tidspunkt, men okay så overtræk og energi.

Alt i alt glæder vi os bare helt vildt, og vi holder tidlig sommerferie i år, så der er slet ikke så længe igen!!

Kh Pia

Tager i på restaurant med ungerne på slæb?

Jeg gad godt vide hvor mange der stadig går på restaurant, og så bare tager ungerne med? Og nu taler jeg ikke kun om restauranter med legerum og pizza på menuen. Nej altså bare helt almindelige restauranter med god mad, uden at det er over the top fancy. Vi gør nemlig, for vi elsker at gå ud og spise, og jeg synes godt man kan have ungerne med – på en god dag 😉 For jeg skal da være ærlig at sige, at det  nogen gange kan være lidt knald eller fald om man får det ud af det man havde håbet på. Forleden dag valgte vi at tage chancen igen, vi var på påsketur i nærheden af hvide sande, og her lå en restaurant som vi rigtig gerne ville prøve. Jeg kunne da godt se at ungerne skulle vise sig fra sin upåklageligt lækre side, for at det ville spille. For det første fordi menuen lød på 6 retter, læs: tidsmæssigt ville vi udfordre dem en smule, men vel ikke noget en Ipad efter maden ikke kunne afhjælpe. For det andet var det en fiskerestaurant med virkelig lækker udsigt over havnen, og af erfaring fortæller det mig at klientellet der kommer der, ikke altid er nogen der er til børn og larm. Men på kortet stod der trods alt et par børneretter, så der var ikke noget galt i at tage afkommet med, de var velkommen på restauranten.

Kl. 18 går turen så mod hvide sande havn, og nåååå ja der var måske lige en for det tredje, for restauranten lå ikke lige om hjørnet, vi skulle lige køre 40 min. i bil… Ja ja, men nogen gange må man altså bare springe ud i det! Turen i bilen gik mega godt, vi skrålede alle 4 med på MGP 2019 sangene og drengene var i højt humør, så ingen ko på isen her. Men når noget er så hyggeligt, så sker der jo naturligvis det at ingen vil med ud af bilen da vi først er fremme. Jeg vil høre sangen færdig mor – okay skat – Neeej jeg nåede ikke at synge med, den skal forfra… Det er her jeg vælger at gå lidt i forvejen og lade farmand klare ærterne.. Et par minutter efter kommer drengene løbende mod mig, meget glade, SÅDAN farmand godt arbejde – High forældre five – “Mor Loui har lavet lort i bukserne” citat Noah 13 år. SUK – smile and wave. Og nu er det her jeg minder jer om den ret så pæne restaurant jeg kan stå at se op på. Okay der er jo ikke andet for end at tage skiftetøjet under armen og håbe på toilettet ligger tæt på døren når vi kommer ind.

Det gør det ikke…. det ligger helt inde ved bordene, og Loui vælger da lige at skulle tage en æresrunde mellem bordene, aromaen skal da lige spredes, før jeg griber ham med den ene arm og får ham bukseret ud på toilettet. Farmand må også med, for når man har siddet i autostolen, så kan jeg afsløre at der var brug for lidt mere end 2 hænder! Vi kigger i stilhed på hinanden, og starter den rutine man jo har fået opbygget efter lignende situationer, man ved ligesom hvem der tørrer og hvem der sørger for at assistere med rigeligt af vådservietter, og herefter gribe dém og de underbukser der IKKE står til at redde, med skraldeposen. Efter endt arbejde sætter jeg mig på hug kigger Loui i øjnene og siger at vi er på pæn restaurant, og at man ikke løber rundt, men at vi nu går ud og sætter os pænt ved bordet. (okay og at han må få 2 desserter og ipad’en hvis han bare sidder pænt) Det virker og han arter sig, hvorefter vi indfinder os på det bedste hjørnebord restauranten kan præstere, også lige midt i rummet så vi pænt smiler til alle dem der lige har set vores lille ankomst show – smile and wave endnu en gang.

Heldigvis er resten af selskabet allerede ved at bestille vin og ham der har restauranten tager bare det hele helt cool, og alt er godt igen. Det første glas vin bliver drukket i vel hurtigt tempo, og Mark siger vi skal spille sten, saks, papir om hvem der skal køre hjem. Da jeg vinder første runde, insisterer jeg på at vi kun spillede 1 af 1 og min overbærende, dejlige mand bestiller en Cola light – TAK SKAT jeg elsker dig altså.

Ovenstående seance viste sig heldigvis at være aftenens højdepunkt, og mine drenge opførte sig efter omstændighederne pænt resten af middagen. Ja okay vi skulle lige igennem, jeg kan ikke lide lasagnen og jeg ville hellere have haft storebrors dessert, men altså min far ville også hellere have børnedesserten så vi skal da heller ikke gøre børnene værre end de er 😉

Det her lille skriv er på INGEN måde skrevet for at tage modet fra dem der har holdt sig fra restaurant besøg med poderne, tvært imod! Hop ud i det, og så må man sgu grine af de knap så eksemplariske episoder efterfølgende.
Og lige til sidst et kæmpe Thumbs up til restaurant Kommandobroen og Michael for deres lækre mad og overbærende betjening.

//Pia

Rejseguide – skjulte perler i Veneto – part 2

Da vi sluttede part 1 lovede vi vist en Venedig version. Så here goes, short version… short fordi vi kom til at drikke/hygge os så meget at vi glemte at notere os hvad de virkelig fantastiske små bar-perler egentlig hed – sorreyyyy.

Vi kom helskindet frem til Venezia Santa Lucia som stationen i Venedig så fint hedder.  På trods af en mindre brand i tog karosseriet og problemer med bremserne. Vi fik vores spritz samt Franciacorta og en masse fantastiske “Bacari” ( små Italienske tapas lignede lækkerier) Vi nød solen og det stille Venedig da mørket først sænkede sig og de fleste turister tog hjem. Vi fik vendt det meste og det mindste på bedste veninde vis og tog hjem med en masse gode billeder og minder fra det gemte Venedig.

Bassano del Grappa – hedder den skønne lille by ved floden, som vi valgte at tage ud til mandag morgen. Mandag morgen er også der hvor alt ånder fred og idyl. De fleste forretninger holder lukket frem til efter siesta, da søndag hele vinterhalvåret er alm. åbningsdag. Vi kunne derfor nyde byen blandt de lokale, alle var dog ikke helt klar på at servicere to dansk talende tosser på tur, på sådan en højt hellig mandag morgen. Det lykkedes dog at lokke to cappuccino ud af en meget ligeglad italiensk tjener og hans udsigt fejlede absolut ikke noget.

Den morgenfriske bartender har nemlig en lille bar der ligger lige ud til floden ved starten af Bassanos berømte bro “ ponte degli alpini” som rækker helt tilbage til 1500 tallet. Broen har en fantastisk udsigt opad floden med kik til bjerget Monte Grappa. Det er dog ikke udsigten jeg kommer for længere selvom den er et kæmpe plus, det er stemningen ved aperitivo tid i weekenden. Her mødes hele byen og omegn, ved den gamle bar i begyndelse af broen. Baren i sig selv er ikke noget at råbe hurra for, men stemningen når halvdelen af broen fyldes med weekend glade mennesker, er ubeskrivelig – det skal opleves og det skal gøres med en “ Mezzo e Mezzo” som byens bud på en Spritz.

Når man så har hygget med sin Mezzo e Mezzo  og suget alle de italienske indtryk til sig, kan man vende ryggen til baren og kigge op af den skrånene bakke hvor man straks ser 2 små barer. Bar nr 2 er det perfekte sted hvis man ønsker at spise byens bedste sandwich med en kold øl til.

Bassano var min første by-forelskelse i Italien og jeg kunne skrive i et væk om de smukke bygninger,  pladser og lækre små butikker men vil stoppe her. Byen skal opleves og gerne i forskellige øjeblikke. En stille mandag morgen som Pia og jeg. Lørdag til marked – når man ikke kan komme frem for mennesker og byen pulser med liv. Til en aftentur langs floden med yndlings manden eller kvinden og en tur langs floden med ungerne søndag eftermiddag. Bassano del Grappa kan det hele og i vil elske det.

//Pia & Christina

 

Follow my blog with Bloglovin

Rejseguide – skjulte perler i Veneto – part 1

Jeg er taget til Italien! Jeg er taget herned for at besøge min veninde Christina som er den eneste jeg har kendt stort set lige så længe som min nærmeste familie. Vi er vokset op sammen, da vores 2 ejendomme delte gård, på indre Østerbro.
Hun er på godt og “ondt” den der kender mig bedst, og jeg håber det også går den anden vej. Selvom vi langt fra taler sammen hver dag, så er hun en af mine absolut ynglingsmennesker.

Nå men det var faktisk slet ikke det, det her lille skriv skulle handle om. Men nu hvor jeg er på besøg tænker jeg det kunne være hyggeligt at lave en lille guide over det området. Christina kender så utrolig mange fine, lokale perler som man ikke lige ville støde på hvis man var her som turist. Så hvis i er klar på en lille gæsteblogger så tænker jeg faktisk at hun skal få lov at skrive denne lille guide!

____________________________________________________________________________________________________________

Italien er et af de lande som jeg har været heldig at bosættte mig i, og det er vist sådan ca 12 år jeg har haft fornøjelsen af ekstrem god kaffe og vin. Jeg bor i det nordlige Italien i regionen veneto, hvor vi efter min beskeden mening har alt hvad Italien har at byde på. Et smut op i Alperne på snowboard eller til Venedig og være romantisk er blot smutture der nemt kan gøres på en dag.
Well, lad os lige tage den fra begyndelsen af, pia min aller ældste bedste veninde har fået en super dejlig vane, nemlig at besøge mig en gang om året. Den ene gang om året hvor Pia forkæler mig med sit selskab, sørger vi altid for at det er ren hygge og absolut no rush! Hvilket er lig med masser af hygge og altid en masse små ture rundt i mit hood.

Første stop blev denne gang Cittadella med håb om suveræn aperitivo, stemning og shopping.

Cittadella er en lille by i Provinsen Padova der oser af italiensk charme. Med sine små brostens beklædte gader og små indbyende  special butikker, kan man slet ikke lade være med at gå på opdagelse. Byen er omgivet af Europas eneste sammenhængende borgmur, hvor man kan gå hele vejen rundt om byen i 15 meters  højde. Mit første besøg var med hele familen, hvilket indebar, datter på dengang 2 år samt mormor og morfar med stok . Hvilket uden tvivl var en fantastisk oplevelse, udsigt til dolimitterne og kik til små italienske byhaver var suverænt. Italiensk sikkerhed og autenstiske brosten resulterede derimod i en   2 årig der konstant klatrede op på bymur i 15 meters højde og  morfar der snublede med stok og hat. Spritz var klart et must efter den omgang! Bymuren er dog blevet bestiget mange gange siden og man kan ikke besøge Cittadella uden at havde set den oppefra.

Pia og jeg nåede ikke muren i denne omgang da vi havde endnu en 2 årige med på bytur. Vi fik dog både shoppet et par sko, en taske og et bælte med hjem, samt drukket den obligatoriske Spritz, og vi var der maks 2 timer, so all good!

Nu sidder vi i et tog på vej ind til Venedig, der har lige været nødstop med tilhørende røg og panik, men toget kører igen så vi satser på Spritz inden længe. Mere om den tur følger en af de nærmeste dage.

// Pia & Christina

 

 

 

Bare vent til du selv får børn!

Bedre kendt som udtrykket, der kan få de fleste par uden børn til at se rødt. For hvad fanden bilder de bedrevidende tåber sig egentlig ind. Bare fordi man ikke har børn endnu, kan man da godt tillade sig at have en holdning, til børnerelaterede emner.

Og ja gu’ har man da så! Og jeg bliver også umenneskelig træt af mig selv de få gange jeg får slynget det afsted. For jeg synes faktisk kun det er helt på sin plads, at man har gjort sig tanker om hvilken type forældre man gerne vil være. Man går jo heller ikke ud og erhverver sig andre vigtige ting uden at have gjort sig en masse tanker først.

Når jeg så alligevel en gang imellem får sendt udtrykket ud, der hvor alle holder vejret et øjeblik, så er det simpelthen fordi at der er SÅ uendeligt mange ting man ændrer holdning til når de små poder flytter ind i ens hjem & hjerter. Det gør man simpelthen fordi der er så helt utroligt mange ting, man bare ikke havde set komme, havde kunne læse sig til, eller som nogen som helst nogensinde ville kunne beskrive før man står i det. Det er som at skulle gennemskue googles algoritme for hvordan man ender op på side et i søgehistorikken, og vel at mærke samtidig med at være udsat for søvntortur.

Og hvordan i alverden skulle folk uden børn så have mulighed for at kunne vide det? Det kan de ikke, og dermed skal de heller ikke holde igen, de skal have lov at ytre deres forventninger til hvordan de ønsker at løse opgaven! Samtidig vil jeg gerne smide et shout out ud for at man går til opgaven med ydmyghed. For hvis samtlige de folk der allerede har fået børn, (eller der er jo altid undtagelser læs: de der instamødre der bare STYRER pisset og bager boller lørdag morgen, og deres hjem ligner en inspirationsside i et boligmagasin, men de må altså lige ryge i en gruppe for sig lige nu!) eller 90% af dem har måtte sande, at livet bare ændrer sig, og at den manglende kontrol og uforudsigelighed i hverdagen bare får en til at kaste alle holdninger op i luften til revurdering, så er der ski da nok en grund til det.

Alle er selvfølgelig forskellige det er klart, men jeg tør næsten godt væde min næste uges nattesøvn på at det er de færreste der står på den anden side og tænker, top dollar, det gik jo præcis som jeg havde forventet. Og pyt også med det, for så kigger vi over på vores lækre unger og ser at vi har gjort et ganske godt job.

Vi prøver alle sammen at være på begge hold, før & efter holdet, og begge hold er skide gode. De agerer efter den viden de har, andet kan man jo ligesom ikke der findes jo ingen manual. Åh gud hvor ville jeg for øvrigt ønske der var en manual med, når man sidder der på kanten af hospitalssengen, med sin weekendtaske ved sin side, og en lille klump kærlighed liggende i vuggen, lige der hvor man tænker godt nu har jeg født, men hvad skal jeg så gøre med den der lille størrelse nu???

//Pia

 

Følg os her: