Er gået hen og blevet lidt af en pudderkvast…

Ja hvem skulle have troet det for jeg har aldrig gået ret meget op i beauty. Det har simpelthen ikke fanget min interesse, og jeg har virkelig ikke følt det var værd at bruge penge på. Egentlig har min holdning været, at jo flere cremer og produkter man brugte jo mere ville huden tørre ud, og bare have brug for endnu flere produkter. Hvad der pludselig har fået mig på andre tanker er lidt svært at sige. Meget af det kan helt sikkert tillægges de sociale medier, men jeg tror også at trenden om et meget naturligt look virkelig har fået mig overbevist. Jeg har aldrig været typen der har brugt ret meget makeup, og derved har jeg tit synes at primer, concealer og foundation har været skudt en smule over målet hos mig. Okay okay det har selvfølgelig også noget med alder at gøre, jo flere år man tillægger at man fylder 25 gør jo altså bare at huden godt kan bruge lidt hjælp. Tillagt de søvnløse nætter, der intet har med fest og ballade at gøre, eller i hvert fald ikke MIN fest, så er det som om jeg begynder at kunne se fidusen.

Pludselig har langt de fleste julegave og fødselsdagsønsker (jeg har fødselsdag i januar) været fra beauty afdelingen faktisk, og det er virkelig første gang ever! Jeg har været inde og snuse rigtig meget hos blandt andre sneglcille, både fordi jeg godt kan lide hendes indlæg, men også bare fordi jeg synes hendes look altid er så rent og frisk, på trods af alle de der unger hun har 😉

De ting jeg lige nu har i min lille guldboks er jo helt sikkert ustyrligt begrænset i forhold til vel stort set alle andre. Men jeg er super glad for de ting jeg har erhvervet mig, og det vigtigste for mig er at jeg ikke har så meget at jeg aldrig kommer ind i en god rutine. For jeg kan mørke at det virkelig er det der skal til. Jeg har jo prøvet at købe mig fattig i alt muligt tidligere, men har bare aldrig rigtigt fået en god rutine, med at rense og påføre de lækre sager hver dag. Men det vil jeg nu, både fordi jeg kan mærke det er godt for min hud selvfølgelig, men faktisk også godt for min sjæl. Okay sjæl alligevel det lød måske lige højtragende nok, men det er en dejlig rolig stund for mig selv, ligesom når man lige forkæler sig selv med en ansigtsbehandling.

Så nu har jeg hængt en eukalyptus dusk op på min bruser, fået hængt spejl og lampe op på badeværelset, som kun er til mig. Var utroligt træt af at stå og læne mig ind over bordet ved vasken og stadig ikke kunne se en fis.

Så tager jeg min kaffe med derud om morgenen, finder min lille guldæske frem og hygger mig med mine fine sager, jeg synes det er en helt skøn lille stund for mig selv, inden jeg skal i gang med at få unger afsted.

//Pia

 

Følg os via bloglovin her

Så tal dog sammen – må jeg låne en kop sukker?

Der er ikke så lidt snak om den anonyme sviner, og morpolitiet derude på det store internet. Og det synes jeg uden tvivl at der er en meget god grund til. For en ting er gode råd og gode intentioner, men rigtig tit bliver det ikke formuleret sådan, men i stedet for enten belærende og surt. Og jeg vil godt kaste mig ind i kampen omkring det emne! Det vil jeg fordi jeg også synes, at vi virkelig skal tænke over at behandle andre ordenligt. Vi skal være velopdragne, som jeg altid fik at vide som lille. Og det gælder altså ikke kun i den virkelige verden, det gælder også når man henvender sig til folk på nettet.

Vi bor eksempelvis i en ret fin og hyggelig ejendom på Islands Brygge. Og da vi flyttede ind gik der ikke længe før der blev oprettet en nabogruppe på Facebook. Super god idé tænker man umiddelbart, men nu har vi boet der i lidt over fem år, hvilket er mere end rigeligt til, at jeg kan konstatere at det ikke var en god idé overhovedet.

Og det passer jo selvfølgelig ikke helt, for der er en del der bruger gruppen præcis som jeg forventede da den blev oprettet. De deler gode oplevelser, spørger om folk har 4 klapstole de må låne, eller giver ting videre når de ikke skal bruge dem mere – hurra hvor fedt og hyggeligt.

Desværre har gruppen i langt større omfang, været legeplads for alle dem der gerne vil bestemme over og irettesætte deres naboer. Dem der tager billeder af grannåle på trappeopgangen 2,7 min. efter et juletræ er båret ned til storskrald. Og ligeledes følger efter synderen ned i storskraldsrummet for, at tjekke om de nu har sat træet det rigtige sted! Efter de regler der vel at mærke er lavet af selvsamme personer. Og sådan kan jeg fortsætte i en uendelighed. Mindst fem gange om ugen bliver der skrevet rundt hvem i alverden der tillader sig at tørre tøj i sin dertil i drengede tumbler, for klokken er over 8 – seriøst!!! Hvordan skal almindelige mennesker nå at køre en vask med efterfølgende tørring på en hverdag hvis det skal være inden kl. 8.

Der er ligeledes blevet henstillet til at man ikke ryger på sin altan, da røgen kan blæse ind ad soveværelses vinduet hos naboen, hvis nye bomuldssengetøj så lugter af røg når de skal i seng!!!

Det er jo ikke fordi jeg, at jeg ikke selv ville blive træt af at mit sengetøj lugtede af røg, det ville jeg helt sikkert. Men det gør da ikke at jeg kan tillade mig at sige til andre folk at de ikke må ryge på deres egen altan. Så må jeg da bare lukke mit vindue til soveværelset når de ryger. Og nu tænker jeg lige højt, ville vedkommende der skrev dette inde på Facebook gruppen, på samme måde banke på hos sin nabo og i et ganske vredt toneleje bede dem om at stille sine smøger så langt ned i lommen at de aldrig kommer op igen? Ville vedkommende der ikke kunne falde i søvn lørdag aften kl. 23, når naboen holder 30 års fødselsdag, være lige så vrissen når de gik op og bankede på og bad dem skruer ned for musikken?? Eller ville de blive smittet af den gode stemning og at det kun er to gange om året vedkommende har gæster på besøg?

Jeg synes virkelig at vi skal finde tilbage til det gode naboskab, for det er så utroligt givende og dejligt. I den opgang vi bor i har vi heldigvis mere eller mindre meldt os ud af ovenstående Facebook gruppe, og bruger hinanden på kryds og tværs. Børnene leger sammen, vi låner mælk, sukker og toiletpapir af hinanden og det er virkelig fedt.

og ikke mindst så lærer mine børn at det er sådan man skal kommunikere, med god tone og venlighed.

 

//Pia

Færdig med at forny…

//Pia

 

I hvert fald lige nu, så må vi se hvad næste projekt bliver 🙂

Vi er i hvert fald nu blevet de glade og heldige ejere af et styks teenageværelse, og et meget savnet forældre soveværelse. Og jeg er simpelthen så glad for resultatet.

 

sovevaerelse-1sovevaerelse-2

 

teen-1teen-2

 

Jeg tror simpelthen at det var den helt rigtige beslutning for os, altså at blive her i vores trygge rede på bryggen. Især når det nu var muligt med en løsning der fungerer så fint. Så kan det der boligmarked passe sig selv lidt endnu. Vi kan kigge lidt, få lidt mere styr på hvor vi vil, og hvad vi vil 🙂

Når man lige pludselig har unger, så er der jo bare SÅ mange ting der spiller ind. Noah vil ikke flytte fra sine venner. Han går på en sangskole og altså ikke lige en skole vi flytter ham fra. Loui går i en fuldstændig fantastisk børnehave. Og vi er bare alt i alt pisse glade for Bryggen!

Så her er vi, hjemme på bryggen – omend lidt fornyet.

Men hvem kan også sige nej til den her udsigt <3

udsigt

Flyt eller forny…

– Er der et sjovt og hyggeligt lille TV program på TV2 der hedder. Og faktisk er det nok lige præcis det spørgsmål vi har stillet os selv det sidste lille års tid. Egentlig bor vi lige der hvor vi gerne vil, på Islands Brygge, i en, synes vi, skøn lejlighed. Den ligger på 4 sal, så der er lyst og dejligt. Vi kigger lige ud over fælleden, vi kan se grøn natur og heste der græsser så langt øjet rækker. Vi har over 100 m2 og en dejlig altan, så hvad er problemet?

Ja faktisk er der kun to ting vi kunne ønske at ændre på. Det første er, at lejligheden er en vi lejer, og måske vi godt kunne tænke os at være en smule fremtidssigtede og komme til at eje noget i stedet. Og den anden ting er, at lejligheden, som så mange nye lejligheder på bryggen, er indrettet med få værelser og en stor lækker stue. Det med værelset kan sådan set godt løses, for planløsningen i lejligheden tillader sådan set fint, at vi bygger et ekstra værelse. Dog på bekostning af vores store lyse stue med store panorama vinduer i hver ende.

Netop det med at give afkald på vores store stue gjorde, at vi for ca. et år siden valgte en anden løsning. Vi byggede en såkaldt murphy bed, sådan en hvor man slår den ned når man skal sove, og slår den op så den ellers bare ligner et skab. Og jeg må sige, at den virkelig har virket upåklageligt. Alle de bekymringer jeg havde, så som at jeg ikke ville kunne falde i søvn når min kæreste stadig så fjernsyn eller andet, har slet ikke været et problem.

Så hvorfor at det så stadig at overskriften på dette indlæg hedder flyt eller forny…

Jo det er fordi, at nok hovedsageligt undertegnede alligevel har kunne mærke, at det er nødvendigt med et rigtigt soveværelse. Eller måske mere bare et MIT/vores værelse. Problemet er ikke når vi sover, men derimod når sengen bliver pakket væk. Jeg føler mig ærlig talt lidt hjemløs, når jeg træder ud af badet og ikke har et sted at gå hen og klæde mig på. Eller et sted at gå ind og lukke døren hvis jeg lige har brug bare lige en halv times ro midt i en travl weekend med børn. Jeg føler, at jeg i alle mine vågne timer herhjemme, er lige midt i orkanens øje.

Derfor har vi det sidste år kigget med, når nye boliger blev sat til salg. Vi er dog også kommet til den konklusion, at vi er super glade for at bo på Bryggen og det er rigtig svært at finde et tilsvarende område til de penge vi synes vi vil bruge på at bo. Så… trommehvirvel tak… Vi har valgt at FORNY.

Farvel til den store stue og velkommen til en nu lidt mindre stue og hyggelige lille kæreste oase. Nu hvor det begynder at tage form kan jeg mærke, at det er den helt rigtige løsning for os. Nu skal vi optimere og have lidt ro på. Noah har fået teenageværelse, og vi får vores egen lille hule. Og Loui har jo stjålet vores tidligere så nydelige soveværelse, så han er prinsen på ærten 🙂

Og må jeg så lige tilføje, at jeg er SÅ godt tilfreds med at have en kæreste, der da bare lige banker en væg op og fixer alle mine skøre byggeprojekter <3

42f5c72d-fcb5-4a99-abe4-ef7962e8729760d0c8a4-3d33-4a11-8679-61f10f9b1b8456757afd-ee6b-4d33-ba08-9842b6cdc2e596412f76-4bde-4dd2-be4b-713e9110f03412525475-80e4-496a-be8b-fb2e9d14bd7ed9e4b396-be18-4c69-b2dd-ac1c26f4df68

Lejlighedseventyret del 2

Vi overtog vores lejlighed d. 15 maj og siden da har vi været i gang med at renovere. Vi besluttede os allerede for inden vi modtog nøgler at der var en del vi gerne ville lave. Der var nogle ting der bare ikke helt var som vi gerne ville have de skulle være, bl.a. køkkenet. Det var et relativ nyt køkken der var i lejligheden i forvejen, men det var lavet utroligt dårligt og var meget snasket og ulækkert, så det måtte ned.

Min kæreste er elektriker og nu da vi endelig havde muligheden for at kunne lave tingene præcis som vi gerne ville have dem besluttede vi at han skulle lave ny el og integrere det hele i væggene. Ud over køkken og el ville vi også gerne sænke lofterne i gangen, køkkenet og på badeværelset så vi kunne få spots op. Til slut skulle der males og slibes gulve.

Hold da op det lyder som meget nu når jeg får skrevet det hele ned, men det var hvad vi gerne ville have der skulle laves, så vi gik straks i gang.

El arbejde og sænkning af lofterne gik egentlig rimelig smertefrit i forhold til meget af det andet. Det tog selvfølgelig noget tid, men der var ikke nogen store kvaler med det. Gulvene sleb vi ikke selv, det fik vi et firma til at komme ud og gøre for os og de var færdige på en dag, så det var også til at overskue.

Da ingen af os havde prøvet at male før var det noget af et projekt. Vi startede med at hive alt gammel tapet ned og det i sig selv er nok noget af det mest kedsommelige jeg længe har prøvet ;D Derefter skulle der fuldspartles og sættes filt op (der er selvfølgelig en masse steps ind imellem også), og da det endelig var færdigt skulle der males. Vi sleb også træværket og malede størstedelen af det færdigt, men der er stadig noget der ikke er helt færdigt endnu. Vi har modtaget meget hjælp undervejs fra venner og familie og den hjælp var virkelig guld værd, da vi gerne ville være færdige med så meget som muligt før vi flyttede ind. Vi havde ca. halvanden måned fra vi fik nøglerne til at vi skulle være ude af vores lejebolig så vi havde pænt travlt.

Vi nåede det meste, men de store problemer opstod, da vi skulle sætte køkken op, så det nåede ikke at blive færdigt før vi flyttede ind og faktisk har vi endnu ikke noget funktionelt køkken, men den historie tænker jeg får sit eget indlæg 😀 i mellemtiden er her et par billeder af processen.

img_0223-jpg img_0244-jpg20353885_10213830262650204_816486771_o-1 img_0245-jpg

//Anne-Mette